Poster denne lidt senere end forventet, men syntes i skal nyde mit togskribleri..

Sidder her i toget mod Jylland, skal lige på weekend hos mor. Det er dog en skriveweekend, men altså meget skal ske indenfor de næste to uger. Jeg skal finde en kjole, skrive en eksamensrapport og til eksamen for derefter at styrte ud til lufthavnen og med toget til Hr. Englands arme og kys, glade smil og varme krop. Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg savner ham. Vi har lige haft årsdag, ja der er gået et år siden vi begyndte at være kærester. Det føltes helt rart at være kærester med en person i den tid og vide at man stadig gerne vil hinanden og at den anden ikke forlader en om så man smider tjære efter ham og ruller ham i fjer efterfølgende for så at sende et uhyre efter ham som man ikke kan lide. Han bliver altså. Desuden er det helt vildt godt ikke at være i rivende fart med at blive gift og få børn inden man har kendt hinanden rigtig længe. Jeg ved godt jeg ikke ligefrem er 18 længere og det biologiske ur spiller mod mig. Sjovt nok er det nok lige noget af det sidste jeg tænker på. Får jeg et af mine skruktilfælde så ved jeg at det bare er fordi min krop tikker hurtigere end jeg gør. Jeg elsker Hr. England rigtig meget, kan slet ikke beskrive det. Hvor om alting er så syntes jeg hastværk er lastværk og jeg har ikke travlt. Ja, jeg vil gerne bo sammen med ham så jeg kan ligge i hans arme hver aften. Lige nu byder tiden sig det dog ikke. Jeg har en uddannelse der skal passes og han har et job der skal passes. Man kan selvfølgelig skiftede vante rammer ud, men har brug for først at være i samme land som Hr. England noget tid før vi flytter sammen hvis jeg flyttede i morgen. Tror meget på at den fornuftigste beslutning er at tage en dag af gangen. Se hvad skolen tilbyder mig og hvad der ellers skal ske.

Jeg har fået nysesnue! Hvad skal man så tage imod det?! Det er nu blevet til en blanding af whisky, te med mælk og honning og en krydret suppe som indtages MEGET varm. Stort set nyser jeg 10 gange i timen, men så får jeg jo også en orgasme i timen.. Eller?! For der er noget med at et nys er det samme som 1/10 orgasme! Så skal man nyse ti gange i streg for at få sin orgasme eller skal man faktisk bare nyse ti gange i løbet af en dag for at få den?!  Så jeg vil nyse videre og tage opvasken.. Min veninde siger jeg lyder som en elefant når jeg pudser næse.. Godt nok siger hun der er meget plads i bunden af mit skab, meeen til lyserøde elefanter, det er der altså ikke plads til..!! Desuden er mit skab ved at ryste fra hinanden, således at jeg snart må savne en handymand…!! Nogen frivillige?!

Nu vil jeg smutte hen under dynen igen, men lige før det vil jeg lige ud og prøve og se om suppen gider smelte for mig, den er hjemmelavet og frosset ned til tider som disse!! Så har tænkt på tider hvor jeg er for syg til at overveje at handle ind. Som jeg er nu, men der kommer da frisk luft ind af mit vindue som jeg har åbnet for det selv samme…

Nu er det sådanne at jeg ikke fatter hvad det er der går galt med mit immunforsvar for tiden, Jeg er igen røget i “jeg er syg” fælden og ligger for det meste under dynen og prøver at svede sygdommen ud. Denne gang har jeg sågar en whisky flaske stående ved siden af sengen og et vandglas til at putte det i, man er vel lidt for piget til at drikke af flasken! Desuden giver det nogle dejligt store shots.. Derudover har jeg nedværdiget mig til at drikke kamillete med honning, ja Missy du hørte mig!! Der er dog også noget mælk i, men det er en dobbelt kop størrelse.. Men føj for den lede snotklud det smager ikke synderligt godt. Om godt halvanden uge skal jeg så ved eksamensbordet og så derefter fræse ud til lufthavnen for at nå et fly mod lidt varmere luftstrøg.. OG et par varme arme. Så kan i selv gætte jer til hvor jeg skal hen!!

Så nu vil jeg gå ned i min svedhytte igen og prøve at få sovet min sygdom væk, måske lige drikke en whisky og resten af den klistrede te med honning og mælk i.. Så vil jeg have piv ondt af mig og ellers bare ynke, men det skader jo heller ikke når der ikke er nogen der hører det…! God onsdag til jer alle fra den syge Prinsesse Pink

Som jeg sidder her ved mit meget rystende bord, det skal efterspændes, gennemgår jeg spam for at se om nogle bloggere er røget i fælden hos mig. Ikke noget jeg syntes de skal. Men man kan jo aldrig vide.. Men bladrer altså den her spam igennem og finder følgende kommentarer som jeg gerne vil kommentere på:

Are you a professional journalist? You write very well.

Jeg er professionel journalist, jeg skriver for livet.. Det vil sige at nogle gange bliver de udgivet på en rigtig avis som heder URBAN. Men ellers er det faktisk for livet. Et meget respekteret sted for nogle og for andre vil de helst forsvinde. Men nu jeg har dig så prøv at nyde livet og kom ikke med mere spam til mig tak..

Thank you very much for that excellent article

Jamen det var da så lidt, men forstod du egentlig et ord af det?! Jeg tænker bare nu du skriver til mig på engelsk når jeg skriver dansk?

I really like your blog and i respect your work. I’ll be a frequent visitor.

Jamen gid jeg kunne sige det samme, men du skal være så hjertelig velkommen her. Bare du gider holde op med at spamme, takker

amazing stuff thanx

Jamen takker, ser det da som noget positivt, men ved du egenligt noget om det de kalder copyright?! For du skal ikke komme her og snuppe noget fra mig uden at spørge om lov altså!! Så kom ud her fra din højrøvede tåhyler!!

Jeg bevægede mig udenfor idag. Det skulle jeg aldrig have gjort!!! Jeg syntes simpelthen det var koldt, rigtig koldt. Ved ikke hvorfor det var så koldt for solen stod jo der på himlen med glans og himlen var flot blå. Men koldt var det nu i morges da jeg bevægede mig ud.

Så da jeg skulle hjem over idag var der lige så koldt, jeg kunne næsten ikke slæbe mig op af trapperne til anden, mit ene knæ havde sagt stop. Måske lyder det som piv men når du har en sygdom i dine knæ som lyder som en fransk - italiensk spiselig dessertret. Men det er hverken sjovt at have eller når det så vælger at gå i udbrud, for kan næsten slet ikke bruge mine knæ. Men så bliver Prinsessen her stædig og så går der æsel i mig. Så jeg bevæger mig tit og ofte over randen for hvad der egentlig er sundt. Men jeg er nød til det hvis jeg vil nogle steder i mit liv. Det sjove er så med den her dessertret af sygdom er så at man plejer at få det i en alder af 16-18 år (jeg fik sidste år konstateret) og så plejer den at gå væk en 10 år efter.. Hvis den går væk, for det er nemlig ikke sikkert at det nogensinde går væk. For ingen ved noget om det rigtigt.

Dette er så derfor jeg ikke klatrer i træer, men hvad, der er vel for pokker så meget andet man kan lave end at få ødelagt sit tøj ved træklatring!!

Gi mig en symaskine og noget stof, så skal i se løjer!! Eller en boremaskine og en hammer! Så er jeg hjemme. I kan også stikke mig en pensel, noget maling og et lærred. Så er det Prinsessen der har ordet..!

Nøjh.. Jeg fik lige et slag i den forkerte retning igår. Hele mit liv har jeg kæmpet med at forstå mine følelser og nu når jeg endelig forstår dem så kommer der en og siger det er forkert hvad jeg føler! Sig mig skal jeg slet ikke forstå mine følelser, eller er det bare super forkert at sige dem højt?! Jeg er ved at gå til indeni. Kan godt holde min mund og bare skubbe mig selv væk igen. Den aftale kan vi godt lave. Men altså, vil du virkelig det? Er det hvad du har lyst til?! For hvis det er det så sig lige til NU, for så er der noget vi skal have diskuteret ret så kraftigt. Men i mellemtiden vil jeg bare holde mund og smile mit fantastiske falske smil og hvis du spørger hvordan jeg har det er mit svar pr automatik FINT. For hvis det er sådanne du vil behandle mig så fortjener du heller ikke selv mere. Du skubber mig væk fra dig lige så stille. Lige meget du minder mig om alt muligt og krammer mig til døde så vil du stadig skubbe mig væk hvis du ikke lytter når jeg siger noget. Forventer du ikke at jeg lytter når du siger noget og gerne fatter meningen med det med det samme, ikke noget med at spørge hvorfor eller hvordan her da.
Mine følelser er åbenbart noget vi ikke skal snakke om. Men så lader vi være. Jeg kan godt. Heldigt at der er andre som har lyst til at lytte, som jeg sjovt nok også lytter til når noget går galt for dem. Jeg håber du fatter meningen med det her.

..Godt vil møde Dirch Passer! (hvis altså han stadig var i live.)

Han så jo drøn godt ud, super charmerende var han. Helt ærlig, så var han så flabet på film også. Det tænder mig lidt når mænd er lidt flabede.

Han var efter sigende drønende intelligent og sød ved alle. Jep, lige min type.

Jeg syntes liiigeee i skal se en sang hvor han ser piv hamrende fræk ud, syntes jeg altså. Hans smil og de øjne!! suuuuuuuuuk

Og her gik jeg og troede at bombetrusler var noget der tilhørte København eller anden storby af format. Men er vi i Roskilde ved at komme efter det med en storby status.. Vi har nu vores helt egen bombemand! Vi ved nu endnu ikke hvem han er, men han lagde en bombe på Roskilde Banegård her til formiddag og hele banegården og omegn blev lukket ned. Faktisk lukket ned i flere timer idag. Men i formiddags ringede en mand ind med en bombetrussel der lød noget lunde i retning af dette her: “Om en time vil en bombe springe på Roskilde banegård!” Politiet søgte og søgte, men så vidt vides fandt de ikke noget der var foruroligende og lignede en bombe. Men manden er stadig på fri fod, så måske kommer der endnu en trussel en anden gang hvis han ikke findes… Men senere idag ringede min mor og spurgte hvorfor vi lavede så meget larm her ovre! Om vi ikke bare kunne ringe hvid der var noget vi ville i stedet for at lukke hele banegården af!!

Som om jeg skulle være syg nu! Jeg vil altså ikke, men nu ligger jeg ned, har det som om mit hoved er et stort byggerod grundet min hals skal bygges om. Hvad i hele hulan sker der?! Ikke rigtigt noget der hjælper. Har prøvet med alt fra et bad til varme drikke, men det er midlertidig lindring og så går arbejdsfolkene i gang igen. Desuden er de også rykket ned i mine lunger og der på bagsiden af lungerne. Er de mons tro ved at lave en ny krop til mig?! For så har lige lige et par ønsker til dem! GØR DET LYDLØST OG UDEN BIVIRKNINGER, TAK! Knurre…

Så nu må jeg smide affald ud gennem næsen med mine balsamerede kleenex for ikke at få forstoppelse og affaldet i andre gange end næsen. Men så er det jo godt jeg har en stor skraldespand! NU har jeg bare lyst til kage og cola! Anyone?!

Over en samtale kommer vi ind på min filosofi om at jeg er perfekt som jeg er fordi jeg er. Grunden til at jeg er perfekt som jeg er, er simpelthen fordi jeg er nået lige her til i livet hvor jeg skulle. Hverken mere eller mindre. Så begyndte hun at diktere at fordi jeg gentager mig selv er jeg slet ikke så perfekt som jeg selv går og tror. Jeg har nemlig behov for at gentage mig selv og det er ens betydende med at jeg har en påtaget attitude eller det jeg siger slet ikke er hold i.
Kvinden startede med at sige at man ikke selv syntes man var perfekt, hvortil jeg svarede at jeg da er perfekt. Så fik jeg af vide at jeg er tosset, det er jeg  sikkert også. Men men jeg ved at jeg er perfekt fordi:

1. Jeg er nået der til i livet hvor jeg skal være, hverken mere eller mindre.
2. Jeg har ikke nogen grund til at frygte livet som det ser ud for mig nu.
3. De bedste venner jeg har, ved jeg hvor jeg har henne.
4. Jeg anser mit liv som frit og åbent.
5. Jeg danser igennem livet, smiler og har det godt det meste af tiden.
6. Tvivlen i mig om at jeg gør det rigtige skal være der nogle gange, men lykken ved det jeg gør kan ingen tage fra mig.

Måske nogle er lidt misundelig på at jeg er perfekt og derfor tror de skal køre mig ned. Det virker måske på en dårlig dag i højere grad end det gør på en god dag. Så hvis i vil diktere at jeg ikke er perfekt, gør i det for døve ører og lukkede øjne, en hjerne der tænker sit.