Sidder her i skolen og skulle egentlig følge med i timen, men lige nu kredser mine tanker om det at jeg senere idag skal ned til doktor-gør-mig-rask og skæres lidt i. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal takle det, er lidt i vildrede, for på den ene side er jeg lidt bange og vil bare gerne have et kram og kys af drømmemanden. På den anden side så ved jeg at det bare skal overståes og så videre, at jeg så kommer til at have ondt i nogle dage og et par stæng der skal fjernes om en uges tid eller sådanne ca sådanne en rum tid det er så det næste.
Men det jeg skal have fjernet er sådanne et lille tofarvet mærke som doktor-gør-mig-rask ikke rigtig kunne fortælle mig hvad var. Anden at det eventuelt kunne være kræft og at det skal videre til et laboratorie so pletten kan undersøges. Men selvfølgelig så håber jeg da selv at det ikke er en disse og at jeg bare kan leve videre med det livet nu byder mig.
Men hvad, sådanne er status lige nu i mit liv.

Når jeg så kommer hjem (ja det er hjem til vores fælles hjem) så skal jeg prøve og se om jeg kan finde ud af at lave noget mad til den gæst vi får idag, vi skal nemlig planlægge en nytårskur som skal afholdes lørdag, så det er noget med at lave mad som så skal serveres for de her gæster som vælger at komme.
Skal vist servere en forret af østers, mozarellabrød og lidt røget laks lagt på en rede af en grøn salat med tomat, agurk og andet godt i den grøft til. Dertil skal der serveres en hjemmelavet dressing og hjemmebagte flutes. Måske noget hjemmerørt hvidløgs og chili smør.
En hovedret bestående af hjemmelavet Sushi og en dessert bestående af to slags hjemmelavet is lagt i en kurv af chokolade og toppet med knust hjemmelavet flødekaramel, dertil skal der en cremé brûleè pyntet med små stykker af hvid chokolade. Herlighederne serveres med tilhørende vin, øl og sodavand. Velbekomme til alle jer der savler der ude

Så er det sådanne at man kan sidde her og stene og virkelig bare lade verden løbe forbi udenfor mens man selv sidder her og glor på en lærer der er ganske interessant, men jeg kan ikke samle tankerne om det st være til undervisning.

og så vil jeg da lige ønske jer alle et glædeligt nytår og håber alle er kommet igennem det med alle lemmer i behold.

Decemberjag og stress er over os som det ser ud nu og i år har jeg lavet det utænkelige, hytten her er nemlig færdig med det meste af det der ræs og jag efter gaver. Der mangler at blive lavet en gave, hentet en gave når den komme hjem og så er der en gave som mangler at komme ind i forretningen, men er bestilt. Så pt der står jeg og drømmemanden med stressen for døren. Jow jeg mangler at lave gaven til drømmemanden færdig, det bliver noget af en prøvelse, for det skulle helst være uden at han opdager det… Men den klarer jeg nok også i et snuptag og en vending på en 5 ører..

Nu kan jeg så sidde her og tænke to-farvet nutella og rugbrød og nyde stilheden i det lille hjem helt ude på landet. Holder søndag idag og det at det er d. 3. søndag i advent rører mig faktisk ikke rigtigt. Lige nu er drømmemanden gået de to km op for at handle ind, han foreslog en ret der lyder lovende, så det prøver vi os an med. Han kommer til at lave maden og alt det der. Måske jeg skulle trisse ud og prøve på at rydde op efter dagens tingeltangel i køkkenet.
Drømmemandens julekalender til mig i år er morgenmad på sengen 24 dage i denne måned og han er allerede en bagud hvis det skal gøres i de 24 dage op til jul og juleaftensdag med. Men mon så ikke d. 25. også bliver inddraget.

Idag har jeg læst lidt om hende Bitterfisen Bethany, og jeg er IKKE fornøjet. Syntes simpelthen hun skulle tage at få købt sig nogle af de der sukkerholdige drikke der og drikke sådanne en 100 stykker MEGET MEGET hurtigt, så hun kan blive bare en smule sødere.
I samme retning ligger en klummeskribent på lokalavisen og kalder julen for “en omklamrende kvindeklub” ud i det at kunne hækle nisser efter egen opskrift, hvorimod denne her søde skribent næsten ikke aner hvad en hæklenål er, jeg er fortørnet. Har sågar sat mig til at ville vise hende hvordan man bruger både hæklenåle og strikkenåle. Mon ikke bitterfisen Bethany og denne her yndige unge journalist ville kunne klare sig godt sammen i en klagesang her op til jul?!

Forholdet kører på skinner og alt er godt. Nu håber jeg bare at julen bliver en god og glad tid. Selvom lægebesøg i Januar truer lige efter nytårsaften og maden gennem hele julen burde sætte en på kur til januar også. Så er jeg en glad prinsesse, for intet skal tage det fra mig at jeg har drømmemanden og at mit liv er så forholdsvis ikke kompliceret at der stort set aldrig er det vilde at skrive om her inde på bloggen. Så mange gange undskyld for det.
Men nu ser vi om januar bringer emner at skrive om igen. Og om julekortet i år er en virituel historie som kun kan gå op i glitter og kræmmerhuse!!
God december til jer alle her i blogland.

De kærligste tanker Prinsesse Pink

Sidder her i toget mod skolen, Overhører tilfældigt et par samtaler eller tre sådanne en helt tilfældig morgen, selvom denne er speciel!
Disse to veninder, formoder jeg, sidder og kommer igennem nogle meget vidtspændte emner. Mens jeg gnaver på min Yuggi med appelsinsmag og müsli top. Men altså, nu skal det handle om de her to veninder, en sidder og snakker om at hun lige er gået fra kæresten, smilende snakker hun om det. Og grunden er at NU skal hun være lesbisk. Har bestemt ikke noget imod lesbiske og bøsser, men tror ikke helt det er noget man bliver hen over natten, som hende her giver udtryk for at det er opstået. Nå men nu går snakken så om hvordan hende og den ex hun lige har slået op med, af hankøn vel at mærke, deler boet fra det de har haft sammen. Hun skal have spisebord, støvsuger og vaskemaskine, han skal have de dyre glas, som efter hendes mening koster mere end det hun har fået til sammen. Så da siger hun; og så var det jeg blev gal, hvorfor skal han have for mere end jeg skal i den her splittelse. Jeg tænker bare ved mig selv at hun ligesom har slået op med ham efter at hun har fundet ud af hen over natten *vupti og tryllestøv* at hun er lesbisk… Kan hun så ikke lige se på volumen istedet for pengene for en gangs skyld?!
Nå men så kommer de hen over emnet om hvordan hende her den nye kæreste er og skal være for at være en god kæreste… Og snakken går lystigt om hvordan det er, alt imens jeg tænker at hvis det er sådanne man er som partner, så skal jeg vist selv til at lave noget om i mit parforhold. Sorry HR. Drømmemand, Hr. Nørd og prins min, du skal altså introducere mig for din moders tøjskab, for ifølge denne nylesbiske pige, ja så er det et meget vigtigt element i et godt forhold at man kan finde ud af at style alt i sin svigermors tøjskab sammen. Prins Charming, du får et problem med min mors tøjskab!! Da ikke engang jeg ved hvad der er af gode gemmer i det…
Nå men lige om lidt tager jeg altså noget musik i ørene, for kan ikke holde til at lytte mere til miss nylesbisk og undrende veninde der vist bare ryster på hovedet indeni..!
Men husk det nu piger, jeres forhold går i vasken hvis ikke i kan style alt sammen i svigermors tøjskab…
Det er hverken kærlighed, nærhed, intimitet eller noget andet der er den afgørende faktor, NEJ det er det der forbistrede tøjskab!! Og her troede jeg at jeg godt måtte have nok i mine egne tøjskabe?! Eller er jeg igen ved at lære det at være et “normalt menneske”??

Så skete det, jeg blev skudt helt og aldeles ned. Jeg ved ikke hvem der gjorde det og hvorfor.. Men ikke desto mindre er jeg virkelig skudt til ukendelighed. Jeg ved det har været længe under vejs og der har mange der har hentydet at det ville ske eller var sket. Men ikke mindre end lige nu sidder jeg og funderer over de sidste 5 måneder med drømmemanden. Sidder og tænker på hvor meget jeg holder af ham og elsker ham og tænker at en eller anden har skudt mig godt og grundigt. Men jeg har faktisk ikke noget imod det, for det er min helt egen drømmemand og jeg elsker ham helt ind til mine knogler.

Så kan han føle sig som verdens heldigste mand om han vil, men jeg er verdens heldigste kvinde.

Jeg ved godt at jeg ikke rigtig i tiden kan skrive om andet end at min verden er rosenrød og pink så det basker, men er stadig lige så forelsket som jeg ved ikke hvad og kunne snurre rundt hele tiden.
Sidder og filer negle lige pt og prøver at få mig et liv til at fungere i min egen lejlighed med egne venner og sådanne, men faktisk så vil jeg hellere lige nu ligge i hans arme og bare lade verden gå sin gang. Gid man kunne det hele tiden. Men skolen kalder imrgen, som i øvrigt er det eneste sted at det hele ikke går efter planen, men altså, et eller andet sted skal det jo gå galt, det siger man jo…!

Over and out from this in love girl!

Før dette indlæg starter skal der advares kraftigt imod sprogbruget i denne blog, men jeg er simpelthen nød til at fortælle det. Det er hverken rart eller sjovt. Det er faktisk en overskridelse af alt jeg står for inde på denne blog, men nu får i altså min oplevelse i lørdag, på en stille gade i Esbjerg. Jeg håber selvfølgelig at ingen bliver stødt af sprogbruget. Men har brug for at fortælle hvad der egentlig blev sagt om end det så ville blive en omskrevet version hvis det var med min sædvanlige IKKE skældsord og bandeords politik på min blog. Men her kommer det.

Det er lørdag aften omkring kl 20, drømmemanden og jeg kommer gående hånd i hånd og snakker sammen med en af drømmemandens venner. Lige så stille og fredeligt frem ad mod “Made In Esbjerg” på Tobakken hvor vi skal høre musik. Vi snakker om alt mellem himmel og jord, kan ikke præcis huske samtalen. Men husker at jeg var nok lidt dvask fordi jeg tidligere på dagen havde haft og stadig havde lidt tilbage af en dum hovepine, en kvalme og sådanne lidt mavepine. Men havde fået en times tid på øjet hjemme i drømmemandens seng, med drømmemandens arme omkring mig, det havde gjort godt.

Så kommer der to kvinder mod os. Jeg ser ikke rigtig hvordan de ser ud, for jeg går jo og snakker med drømmemanden og vennen til ham der på fortorvet for os selv. Ellers er der faktisk ikke rigtigt nogle på gaden her. Så nu er vi 5 der passerer hinanden i gang.

Da de to kvinder har passeret os begynder den ene kvinde (hun er sidst i 50′erne) at råbe ting som “fede klamme kælling, der er ulækkert at du er så fed, du skulle skamme dig” og andre af samme skuffe. Jeg er blevet mobbet hele min barndom, men ikke om det har sat så dybe spor som det kvindemenneske gjorde i lørdags. Men det værste var dog da hun henvendte sig til drømmemanden og begyndte med “du kan få meget bedre, en meget tyndere en, det er klamt med så fed en kælling, sådanne en ko skulle skydes, hun fortjener ikke at leve. FØJ!”

Det kan godt være at jeg skulle have klappet hende en ifølge mange andres øjne, men jeg har været vant til det liv som den til sidesatte hele mit barne liv og helt ærlig mobbere skal bare ignoreres, de skal bare have den kolde skulder.

Selv har jeg min karriere for kært til at ville indgå i et eventuelt slagsmål med hende. Jeg vil end heller ikke billige hende et blik, om det så gjalt mit liv. Men havde hun påbegyndt et slagsmål eller begyndt at skubbe mig, så var jeg nok gået til modværge. Så ville jeg heller ikke undskylde overfor hende bagefter.

Der er nogle der har sagt at de gerne vil banke noget opdragelse ind i hendes forskruede hjerne, men jeg syntes nu ikke hun fortjener at blive set og hørt, selvom jeg godt ved at der stikker noget under når hun siger som hun gør. Det må faktisk bare ikke være rart at være hende.

Nu står jeg så lidt i et dilemma selv, min fornufthjerne siger at jeg skal se at komme over det og komme videre, jeg gjorde det rigtige i lørdags ved bare at gå videre.

Den del af min hjerne der er basseret på følelser siger at jeg skal putte mig under dynen og tude igennem, men det er som om jeg ikke rigtig kan det.

Min krop siger mig at jeg skal smide mig ind under en dyne og gemme mig et par dage, men så er jeg bare bange for at jeg ikke kommer op igen. Jeg vil jo faktisk gerne på arbejde og have noget ud af dagen.

Det værste ved det hele er dog at jeg hører hendes stemme igen og igen og den bliver bare ved at bore sig ind i mine tanker som et eller andet minde om at livet ikke er helt så godt som jeg går og bilder mig ind. Om at livet måske har en bagside, og den bagside mærkede jeg da så for alvor i lørdags. Jeg er sikker på at jeg nok skal komme over det igen, nu skal jeg bare lige finde ind til det hele igen. Ind til den Prinsesse Pink som plejer at være der.

Heldigvis så havde jeg drømmemanden ved min side hele vejen igennem det der helvede på ca 3-5 minutter. Jeg blev meget usikker lige pludselig igen, som den der skolepige jeg var engang, den pige jeg er vokset fra for længe siden. Gider ikke hvis det her skal tage tid at komme over igen. Det er ikke lige noget jeg vil have. Så må se hvad dagen og vejen imorgen gør ved mig.

Med hensyn til jobbet har jeg bestemt mig for at så længe jeg føler jeg kan passe det og ikke lader det gå ud over de unge, ja så bliver jeg. Men føler jeg at det på nogen som helst måde går ud over de unge, så er jeg nød til at smide mig selv hjem en dags tid eller to for at ryste det af mig igen. Jeg vil ikke have det går ud over mit arbejde overhovedet.

Så er jeg ude og drikke te/kaffe med veninderne og der går snakken om hvad kæresterne gør forkert i deres forhold, hvad der ikke bliver brokket over! En har en kæreste der ikke kan ramme vasketøjskurven (hvilket jo er en klassiker), en har en kæreste der ikke ved hvordan man siger godmorgen så det er noget med “pruuuuut” og så løfte dynen over mod veninden. En anden syntes at hendes kæreste er noget så kedelig og irriterende og bare hele tiden vil snakke med sin moar (hvad er den af mænd?!). Sådanne kunne jeg blive ved med fra de utallige gange jeg har siddet på en cafe med mine veninder og snakket og kritiseret kærester (er det ikke en slags mænd?!) for deres manglende hygiejne, situationsfornemmelse eller andet som ikke lige har passet os. På en cafe eller ude foran en cafe på et par stole under et tæppe med den veninde og leget de bedste veninder for en stund. Men fakta er jo at vi smutter hjem til vores respektive kærester og leger slyngveninder med dem i nogle tilfælde. Hvad er det lige der gør at vi har ret til at snakke om de her ting, som vores respektive kærester gør, som vi finder så smadder irriterende, med de her veninder som vi leget fortroelige med på cafeen?

Hvis du spurgte mig lige nu hvad min kæreste gjorde som jeg fandt irriterende bare indenfor den sidste uge ville jeg have svært ved at besvare dette spørgsmål. Altså jeg kan fortælle at han serverede morgenmad på sengen og væggede mig ved samme lejlighed med blide kys og et godmorgen skat der er morgenmad, hvorefter han tulrede på arbejde, en aften havde han lavet te med mælk, serveret kage og på tallerkenen også lagt nogle rosiner som var formet som et hjerte. Hvad skal jeg fortælle dig han gør af irriterende ting, når det jeg kan komme på er glade tanker og håbet om at vi vil forblive smask ny-forelskede i rigtig langt tid endnu.

Jeg skriver sms’er til mine veninder med glæde nok til et helt år når jeg kigger dem igennem bagefter, men jeg håber de ser at jeg er sindsyg glad og har været det i de sidste snart 4 måneder. Jeg ved godt den er gal, at jeg er hamrende forelsket og at det må da være virkelig irriterende for mennesker der kigger på mig rundt omkring, men altså den her rus er virkelig dejlig at være i og jeg slipper den ikke med mindre jeg er tvunget ud i det.

Så hvis du får en glad sms en af de næste dage, så smil bare glad tilbage. Det vil jeg elske. Nu vil jeg ud og lege med tapetklister og se om ikke jeg kan lime sådanne noget tapet noget op på nogle væge ude i et hus. Så må vi se om mor kan holde til at jeg er så dejlig positiv.

Så er maden smagt, tygget og bedømt! Herlig opløftende når mad er lavet med kærlighed til den man tilbereder det til. Maden her var i sig selv en dansk kulinarisk oplevelse som kan sættes under kritikeres lys på mange måder. Frikadellerne havde på den ene side fået en anelse sort skorpe og på anden side ej snært af sort, men sammensat med resten var det nu til at mærke at det er og var lavet med kærlighed.

Et stort mål kærlighed, et stort mål gåpåmod, en håndfuld af alt kan lykkedes i et køkken og en knivspids af at kunne og ville noget ud fra en opskrift blandet med heldet i et køkken for ham gav resultatet frikadeller med fuldkorns øko frisk pasta, mælkesovs, salat og noget dressing lavet lørdag nat (hans mening var at det måtte være noget sala sjov (nej det er ikke)).

Dette kulinariske emne var serveret og radisserne pillet fra min salat måtte give det ud for aftenens måltid, tak for mad her fra de Prinsesselige gemakker og nu ud i verden og gå tur med ham i hånden.Prinsessekroner bliver ej givet i denne omgang, men måske en anden gang. Da jeg ikke rigtig kan vurdere ud fra andet end at det var godt og sammensat rigtigt.

Kan nok ikke undgå andres opmærksomhed at jeg har fået en ganske særlig mand ind på livet af mig, en som ikke er min bror, min stedfar eller en ven, men min kære kæreste.

Lige nu står han i køkkenet og forsøger sig ud i det at lave mad, hvor jeg dog glæder mig til at smage det. Men jeg har måtte sande at bliver jeg i hans køkken kommer jeg til at overtage hans madlavning, og det vil jeg altså ikke. Han ringede til mig da han havde fri idag og spurgte om ikke han skulle købe ind på vejen hjem (red: hans hjem). Det kunne han da mægtig godt. Så nu står den på frikadeller, en hvid mælkesovs og en fuldkorns øko frisk pasta. Jeg glæder mig.

Han laver selv det hele og ser i skrivende stund meget sød ud bag kødgryderne. Hans glæde var ikke noget jeg var spor i tvivl om da han kom hjem (red: hans hjem igen). Jeg har sommerferie og har lige nu bare lyst til at ligge i ske og putte med mr. nørd aka harmetrolden aka drømmemanden.

Hans venner driller ham med at jeg er flyttet ind i hans hus, men det er jeg jo sjovt nok ikke. Skal passe min skole og ehm.. Lemvig er en smule langt (læs: fem timer med offentlig transport når det går godt) fra hans hjem og virke. Så jeg har tilholdssted i min lille studiebolig når jeg skal i skole og passe praktikstedet her fra første august af. Indtil da ved jeg ikke lige hvor jeg er, ud over at jeg er glad og kan sidde og kigge på ham og smile stille.

Så er Vi blevet 30 år, Vi er ikke helt tilfredse med resultatet der er udsprunget af det inferno af et nyt årti. I et forigt år tusinde startede Vi ud som en lille Prinsesse med lange ben, charmerende smil og glødende smukke specielle øjne. Senere så blev Vi 18 år, stadig med charmerende smil, lange ben og glødende smukke og specielle øjne. Nu er vi rundet de 30 år, et meget skarpt hjørne for Os. Hvilket faktisk gør at Vi nu ser Os tabe i kategorier Vi burde være med på noderne af. Men om end Vores viden var stor var Charmetroldens viden kløgtigere i dette spil. Men nu udfordrer Vi ham til at style sig op komplet med gelenegle, make up, tøj og ny frisure så det matcher en rigtig dulle, da han kun der kan vise sit værd som den dulle han mener at have kåret sig til.
Vores liv her på Bloggen som Urbans kronede Prinsesse bliver ved noget endnu, omend Vi dog ikke har været så aktive her på det sidste. Men Vores moder har forsøgt sig at stresse Vores Prinsessegen ud af Os, dette er dog ikke lykkedes. Men en Dronning det er hun da.
Men Vi i alt vores 30 års Prinsesselighed er stadig indehaver af et noget så charmerende smil, lange ben og de glødende smukke og specielle øjne.

Nu sidder Vi her med Vores slumretæppe og orange stænger og tænker lidt over livets nye tilværelse med to år yngre charmetrold af virkelig skøn og dejlig format. Glæder Os til Vi skal afsted sammen med Mr. Nørd aka Charmetrolden ud for at opleve hans gave til Vores Prinsesselighed til Vores fødselsdag. For så at gøre Vores liv som lidt ældre Prinsesse tåleligt har Mr. Nørd aka Charmetrolden den forgangne uge uddelt utallige kys, kram og en omgang morgenmad på sengen. Vores Prinsesselighed føler Os meget meget heldig. Han må godt blive ved med at passe Vores Prinsesselighed op i takt med at Vi bliver langsomt aldrene.